Bogmesse: Biografier er in

Folk elsker at læse biografier om de kendte. Så nu kommer der biografier ud om personer, der allerede er blevet skrevet om, viser bogmessen.

Mette Bock, politiker i Liberal Alliance valgt i Sydjyllands Storkreds har allerede skrevet en biografi om Lilli Gyldenkilde, mangeårig folketingsmedlem for SF valgt i Horsens-kredsen. Men Jacob Kvist fra People Press har også skrevet en om hende.

- Ingen har førstefødselsretten til historien om et menneske, fordi man har skrevet en bog om ham eller hende, siger han.

Siden 1990'erne har biografigenren i Danmark undergået en voldsom forandring, og tendensen er nu, at der skrives biografier om kendte mennesker, der allerede er skrevet bøger om.

- Det er meget Tordenskjolds soldater, der præger bestsellerlisterne, siger lektor i dansk ved Syddansk Universitet, Lars Handesten, der selv er aktuel med bogen "Bestsellere", som mener, at der først blev skrevet biografier om mere og mere ukendte mennesker, hvorefter forlagene kastede sig over at skrive om de kendte igen og igen.

For der er en kendiseffekt med de samme mennesker, som folk åbenbart gerne vil se på hele tiden. Det er jo det samme i dansk film, hvor det stort set også er de samme 20 skuespillere, der er med i det hele, fordi det angiveligt er dem, som folk vil se. Og så vil man også læse fem biografier om det samme menneske. Det er lidt underligt, siger Lars Handesten.

Se TV SYDs program - direkte fra bogmessen - kl. 11.00 på TV SYD+

I dag med blandt mange andre forfatteren Tom Buk-Swienty, der er ekspert i historien om 1864.