TV der bevæger dig

Brandmand om sankthansbål: Brug aldrig brandfarlige væsker

Selvom forholdene er en hel del bedre en sidste år, skal man stadigvæk huske på sikkerheden, lyder opfordringen fra indsatsleder ved Trekant Brand, Erik Eg.

00:13

Erik Eg fra Trekant Brand giver gode råd til et sikkert sankthansbål. Læs mere på Trekant Brands hjemmeside.

Pas på pindsvinene

Sankthansbålet er det idelle gemmested for mange smådyr, der bruger de mange kviste som skjulested. 

Derfor råder Dyrenes Beskyttelse til at flytte - eller genopbygge, bålet, før det tændes. Man kan også sætte et lille hegn op, så dyrene ikke kan komme ind.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Se mere

Søndag tændes der bål over hele Danmark. Flere flokkes for at se flammerne danse, synge midsommervisen, høre båltaler og selvfølgelig sende heksen afsted til Bloksbjerg.

Helt anderledes så det ud sidste år, hvor man flere steder måtte undlade at tænde sankthansbål på grund af afbrændingsforbud og tørke. I år kan arrangørerne glæde sig over, at der er faldet regn i ugens løb, som har fugtet de grønne områder. I løbet af dagen skulle det dog holde tørt og vinden blive mild.

- Det er rigtig gode forhold, da brandfaren ikke er så stor, forklarer indsatsleder ved Trekant Brand, Erik Eg.

Du skal bruge din sunde fornuft, det er det allervigtigste.

Erik Eg, indsatsleder, Trekant Brand

Han understreger dog, at det ikke betyder, at man skal slække på sikkerheden. Han giver følgende råd vedrørende sikkerheden:

- Du skal bruge din sunde fornuft, det er det allervigtigste. Du må aldrig nogensinde bruge brandfarlige væsker til at tænde bålet med, og følg så brandvæsnets anbefalinger i forhold til placering af bålet, påpeger indsatslederen.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at man i stedet bruger avispapir eller tændblokke til at tænde bålet. Derudover skal man holde øje med bålet og først forlade det, når ild og gløder er helt slukket. Læs flere sikkerhedsregler og -anbefalinger her.

Placering af sankthansbålet: 

  •  30 m fra bygninger med hårdt tag
  • 60 m fra letantændelige markafgrøder
  • 200 m fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger mm. og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.
  • Du skal have lov af ejeren til at bruge arealet, hvor bålet placeres.

Er der tale om hård vind (10,8-13,8 m/sek) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse. I perioder med tørke, kan de enkelte kommuner/beredskaber desuden indføre afbrændingsforbud. 

 

Kilde: Trekant Brand

Se mere