Bureaukrati plager byfester

Det skal være meget lettere at arrangere byfester, mener Sammenslutningen af By & Markedsfester. Foreningen vil have afskaffet megen bureaukrati.

Det er en jungle af bureaukrati at skaffe sig overblik over de mange ansøgninger, der skal udfyldes for at få de nødvendige tilladelser fra det offentlige, mener Sammenslutningen af By & Markedsfester.

I de kommuner, der hører ind under Syd- og Sønderjyllands Politi, har foreningen derfor arbejdet på at indføre et system som sikrer, at alle ansøgninger sendes i en og samme arbejdsgang til alle implicerede myndigheder.

De vanskelige og ofte uoverskuelige regler har gjort det besværligt at tiltrække yngre kræfter til bestyrelser og komitéer, der står bag byfester og markeder.

Disse arrangementer har i mange år været en vigtig økonomisk faktor, når der skulle skaffes penge til fritidsaktiviteter.

- Derfor er der her og nu brug for at få afbureaukratiseret ansøgningsproceduren, siger formanden for Sammenslutningen af By & Markedsfester, Ole Toft, Toftlund, der er formand for Sammenslutningen af By & Markedsfester.