Club Syd-medlem vinder bil: - Det er fantastisk

Peder og Grethe Møller Andersen fra Esbjerg blev de heldige vindere af en Hyundai i10 i Club Syds årlige konkurrence.

En spritny, rød Hyundai i10. Det var præmien i årets Club Syd-konkurrence, hvor der blev trukket lod mellem de ca. 19.000 betalende medlemmer.

Torsdag morgen stod TV SYDs direktør Betina Bendix bag trækningen i TV SYDs støtteforening, der blev overværet af en statsautoriseret revisor. Han skulle sikre, at trækningen forløb ordentligt.

Her får Peder Møller Andersen overrakt nøglerne til deres nye Hyundai i10.
Her får Peder Møller Andersen overrakt nøglerne til deres nye Hyundai i10.
Foto: Kristoffer H. Frederiksen, TV SYD.

Her endte Club Syd-medlemmerne Peder og Grethe Møller Andersen som de heldige vindere.

Club Syd kørte bilen til Esbjerg, hvor det heldige ægtepar fik sig en stor overraskelse, da det gik op for dem, at de havde vundet en bil.

- Det er jo helt fantastisk. Man tror jo knap nok sine egne ører, når der står nogen udenfor døren og ringer på, man ikke kender, og fortæller, at man har vundet en bil. Man tror jo knap nok på det, siger Peder Møller Andersen.

quote

Det er jo helt fantistisk. Man tror jo knap nok på det.

Bilvinder Peder Møller Andersen

Selvom ægteparret allerede har bil, får de stor glæde af vinderbilen.

- Jeg kunne tænke mig at bruge den som bybil. Den er nem og parkere og komme rundt i, lyder det fra Grethe Møller Andersen.

- Det bliver bil nummer to. Vi har nogle små børnebørn, som vi kan køre til sport og rundt. Der er god plads i, siger Peder Møller Andersen.

Peder og Grethe Møller Andersen har været medlemmer af Club Syd siden 1995. Du kan blive medlem af Club Syd her, så du er med i næste års trækning. 

Om konkurrencen: 

  • TV SYDs støtteforening, Club Syd, trækker hvert år lod om en spritny bil.
  • Alle betalende Club Syd-medlemmer er med i lodtrækningen.
  • Præmien er en rød Hyundai i10.
  • Lodtrækningen blev overværet af en statsautoriseret revisor, der sikrede, at lodtrækningen forløb korrekt.
  • Det koster 120 kroner årligt at være medlem af Club Syd.