Danmark passer ikke godt nok på sin lille hval, marsvinet. Sådan lyder den samstemmende anklage fra forskere, miljøfolk og eksperter i EU-ret, skriver Politiken mandag.
- Der er brug for at gøre en indsats, siger seniorforsker Jonas Teilmann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Problemet er især stort i de såkaldte Natura 2000-havområder, hvor vi har forpligtet os internationalt til at passe ekstra godt på marsvinet. Naturstyrelsen afholder indtil i dag høring om en udvidelse af Natura 2000-området for marsvin i Storebælt.
EU's regler ikke tilstrækkelige
Men det hjælper ikke den lille hval ret meget i og med, at Danmark langtfra har beskyttelsen for marsvin og anden natur på plads, påpeger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at den gældende gennemførelse af EU's regler ikke er tilstrækkelig. Især er det et problem, at der ikke er danske regler om, at fiskeri i Natura 2000-områder kræver tilladelse, siger Peter Pagh til Politiken.
De to eneste gange, man har talt marsvin i større stil, var i 1994 og 2005. I den periode faldt antallet af marsvin i de indre danske farvande fra knap 28.000 til knap 11.000.
Minister: Marsvin skal beskyttes
Derfor har Fødevareministeriet netop lagt sidste hånd på et forslag til regulering af fiskeriet i Natura 2000-områderne for at beskytte marsvinet.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) medgiver, at »marsvin er en vigtig art, som naturligvis skal beskyttes«.
- Der skal ske en reduktion af bifangst, så marsvinene ikke ender i nettet hos fiskerne. Særligt garnfiskeri har vist sig at være en stor trussel. Og med det videnskabelige grundlag, vi har nu, er pingere formentlig det bedste værktøj til at imødegå bifangsten af marsvin, siger Høegh til Politiken.
