Danske vagter i tyske koncentrations-lejre

Museumsinspektør Dennis Larsen afslører i en ny bog, at flere hundrede danskere var vagter i koncentrationslejrene.  

Koncentrationslejre har i traditionel dansk opfattelse været steder, hvor danskere blev sat ind som fanger.

Men museumsinspektør Dennis Larsen afslører i en ny bog, at flere hundrede danskere var vagter for det nazistiske korps SS, der drev lejrene. Og de var ikke passive tilskuere til barbariet.

Omkring halvdelen af lejrvagterne fra Danmark var fra det tyske mindretal, som var blevet udsat for voldsom nazipropaganda før krigen. Den anden halvdel var helt almindelige danskere.

Dennis Larsens forskning har ikke været populær hos efterkommerne.