Det er en god soldatersøndag i Syd- og Sønderjylland

Politikerne er meget tilfredse med, at de nye forsvarsforlig prioriter Syd- og Sønderjylland højt.

Erik Buhl, (V), borgmester, Varde:

- Jeg er glad og tilfreds, selv om jeg havde regnet med lidt flere job her. Men jeg respekterer, at politikerne selvfølgelig har en overordnet kabale, som de skal have til at gå op. 

Erik Buhl (V), Varde Kommune.
Erik Buhl (V), Varde Kommune.

Jeg konstaterer med stor tilfredshed, at fordelingen understreger, at Varde og Oksbøl er en central del af fremtidens forsvar.

Desuden er jeg meget tilfreds med at, også hjemmeværnet skal styrkes i de kommende år, der står vi ligeledes stærkt i vort område.

Jesper Petersen (A), Haderslev.
Jesper Petersen (A), Haderslev.
Foto: Jakob Teichert

Jesper Petersen (A), medlem af forsvarsudvalget, valgt i Haderslev:

- Generelt er det et godt forlig, som reagerer på de ændrede og øgede trusler mod Danmark fra ikke mindst Rusland og fra cyberspace. 

Særligt glæder jeg mig over de mange flere arbejdspladser her i Syd og Sønderjylland ikke mindst i Fredericia og i min hjemkreds i Haderslev. Der er en sikkerhed nu om, at kasernen i Haderslev består.

Hans Peter Geil (VO), Haderslev.
Hans Peter Geil (VO), Haderslev.
Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

H.P.Geil (V), borgmester, Haderslev:

- Jeg rigtig glad. Det er et signal om, at Haderslev Kaserne består, og det er en imødekommelse af vore bestræbelse på at indrette os som et sted, der betjener en tidssvarende forsvarsindsats. Vi har faciliteterne. 

Susanne Eilersen (DF), Fredericia.
Susanne Eilersen (DF), Fredericia.

Susanne Eilersen, DF, medlem af Forsvarsudvalget, Fredericia:

- Det er fantastisk for Fredericia. Det viser, at der satses på os som en del af fremtidens udvikling. Samtidigt er vi også i gang med at forberede os til de flere hundrede nye politielever, som også kommer. Så yes. 

Hans Chr. Schmidt (V), Vojens.
Hans Chr. Schmidt (V), Vojens.

Hans Chr. Schmidt (V), MF, Vojens:

- Det er dejligt at se, at hele Syddanmark får så stor en del af de godt 700 nye arbejdspladser i forliget. 

- Det er her, at de store militærklynger ligger, og det er her, der også er stor folkelig opbakning til det. Jeg er på alle måder meget godt tilfreds.