Det er farligt at køre på knallert i sydjylland

Det er alt for farligt at køre på knallert. Fra lørdag kommer der nye regler, der skal gøre det sikrere at køre på knallert.

Det er farligt at køre på knallert.

Især i Syd- og Sønderjylland.

Kun i nordjylland dræbes der flere knallertkørere. Og intet andet sted kommer så mange alvorligt til skade som i syd- og sønderjylland.

Her er tallene for dræbte og alvorligt tilskadekommende i knallertulykker blandt 15-18-årige, fordelt på politikredse fra 2007 til og med 2011 (kilde: Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik):

Dræbte - og alvorligt tilskadekommende:

Syd- og Sønderjylland: 5 dræbte - og 111 alvorligt tilskadekommende.

Bornholm: 0 - og 3.

Fyn: 2 og 73.

Kbh.'s Vestegn: 0 og 31.

København: 0 og 40.

Nordsjælland: 0 og 47.

Midt- Vestsj.: 1 og 59.

Sydsjælland, Lolland-Falster: 2 og 59.

Sydøstjylland: 3 og 90.

Østjylland: 4 og 56.

Nordjylland: 6 og 82.

Alvorligt tilskadekommende vil sige, at der f.eks. er brækkede lemmer som arme og ben, kvæstelser i hovedet, i ryggen osv.

De nye regler betyder bl.a., at de unge fremover skal have en mere grundig uddannelse, før de får et knallertkørekort.

Desuden bliver straffen skærpet, så alle fremover kan miste retten til at køre knallert.

For unge under 18 år kan man også få udskudt datoen for, hvornår de må tage kørekort til bil, hvis man f.eks. bliver taget to gange på en tunet knallert eller kører spritkørsel på knallert.

Her er nogle regler:

Du må højst køre 30 km/t.

Du skal bruge en godkendt styrthjelm.

Du må ikke køre spirituskørsel.

Der må kun sidde én person på knallerten.

Du skal have dit knallertbevis/kørekort på dig, når du kører knallert.

Har din knallert ikke nummerplade, skal du have forsikringsbevis på dig.