Det siger syd- og sønderjyderne til pantaftalen

Politikerne er ikke enige om, hvad de synes om pantaftalen. Det er de almindelige syd- og sønderjyder heller ikke.

På Facebook har TV SYDs seere siden søndag middag diskuteret pantaftalen, efter vi kunne fortælle, at den nu ser ud til at blive skrottet igen. Pantaftalen delte vandene mellem syd- og sønderjyderne. Nogle mener, at pantaftalen alligevel ikke er godt for noget. Én af dem er Jensine Juhl Ibsen. Hun skriver på Facebook:

- Selvom der skulle betales pant ville det ikke ændre en tøddel på folks vaner. Folk smider bare ud af bilruderne alligevel også pantflasker og dåser. Det kan man jo se langs vore veje.

Aksel Kristensen mener heller ikke, at en pantaftale vil få danskerne til at smide dåser i skraldespanden i stedet for i vejkanten. Han skriver:

- Det var da også en tåbelig regel, fordi det kun ville blive dyrere, og folk ville smide dåserne væk stadigvæk, som det sker med de danske pantdåser i Danmark.

Jakob Esmann er derimod ked af, at pantaftalen måske alligevel ikke bliver til noget. På Facebook skriver han:

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Alt for mange dåser fra Tyskland havner de forkerte steder. Det må være både samfundsøkonomisk og miljømæssigt gavnligt at finde en ordning, så de havner i retursystemerne og ikke i naturen, havet eller landbrugsarealerne.

 

Vores reporter var i dag en tur i Fleggaard for at finde ud af, hvad de sodavandsshoppende danskere om synes om pantaftalen. Hør, hvad de sagde i videoen her til venstre.

Deltag i debatten på Facebook herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Du kan også deltage i afstemningen enten her under artiklen eller på TV Syds forside.