Dit sprog røber din fremtid

Allerede i folkeskolen røber elevernes sprog deres fremtid. Hvis de taler med stærk dialekt, bliver de boende på hjemegnen. Taler de derimod rigsdansk, vil de flytte væk for at få uddannelse og arbejde.

Det er en af konklusionerne i en ph.d.-afhandling, som sprogforsker Malene Monka har forsvaret på Københavns Universitet.

- Mine undersøgelser viser, at unge mennesker, der ender med at flytte væk for at tage en uddannelse, allerede tidligt orienterer sig væk sprogligt. De taler mindre dialekt og nærmer sig mere rigsdansk end deres sammenlignelige jævnaldrende, forklarer Malene Monka.

Afhandlingens resultater bygger på en undersøgelse fra kommuner i tre forskellige landsdele; Odder ved Århus, Østjylland, Vinderup ved Holstebro, Vestjylland og Tinglev i Sønderjylland.

I hver by har nogle af Malene Monkas forskerkollegaer i slutningen af 1970'erne og op igennem 1980'erne lavet interview med en stor gruppe elever, der på det tidspunkt gik i folkeskolens afgangsklasser.

Opfølgning

Malene Monka har nu, sammen med en kollega fra Syddansk Universitet, fulgt op på samtalerne med de tidligere folkeskoleelever.

Malene Monka konstaterer, at det danske uddannelsessystem ikke kan rumme studerende, der har en stærk dialekt.

- Hvis man vil begå sig i det danske uddannelsessystem, skal man tale standarddansk. Det ligger i sprogsamfundet, og man behøver ikke engang at være bevidst om det. Standarddansk er skolens sprog, understreger hun.

Klassisk dialekt blandt de bofaste er bedre bevaret i Tinglev end i Odder og Vinderup.

Læs mere om forskning i dialekter på Nordisk Forskningsinstitut.