DMI advarer om tæt tåge - pas på i trafikken

Der er risiko for tæt tåge i hele landsdelen – med sigtbarhed på under 100 meter.

Det var rent kaos, da Syd- og Sønderjylland senest blev ramt af tæt tåge. 12. marts mistede to personer livet, mange blev kvæstet ved et tocifret antal ulykker og redningshelikoptere kunne ikke komme frem til flere harmonikasammenstød.

Derfor advarer DMI om forøget risiko for trafikuheld – og opfordrer trafikanter til at køre forsigtigt og være opmærksomme på, at transporttiden kan være længere end normalt. 

Ligeledes opfordrer Vejdirektoratet bilister til at passe på i trafikken, nedsætte hastigheden og holde ekstra god afstand.

Risikoen for tæt tåge gælder indtil videre til onsdag morgen klokken otte. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.