DMI og Politi: Pas på tågen

Både politiet og DMI advarer om tæt rimtåge her lørdag morgen. Så tæt, at DMI på deres hjemmeside varsler om "voldsomt vejr".

Hvis du skal ud på vejene her til morgen, kan det betale sig at køre i god tid. Nogle steder er rimtågen nemlig så tæt, at man kun kan se ganske kort foran bilen.

Både Syd- og Sønderjyllands Politi og DMI advarer på Twitter om, at køre forsigtigt, da der flere steder i Syd- og Sønderjylland er tæt tåge og nedsat sigtbarhed.  Tågen er så tæt, at DMI varsler om "voldsomt vejr"

Hvis man alligevel vover sig ud i den nogle steder meget tætte rimtåge, så husk at det kolde vejr også giver glatte veje.

Den advarsel kom Syd- og Sønderjyllands Politi med i går aftes på Twitter.