Domprovst efter Notre Dame: Vi skal tjekke brandsikkerheden igen

Ifølge Danske Beredskaber trænger mange historiske bygninger til at få løftet brandsikkerheden

Der er styr på brandsikkerheden i Haderslev Domkirke. Alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre, hvis kirken skulle bryde i brand, mens der er mennesker til stede i kirkerummet. Der er brandtilsyn hvert år, hvor brandmateriellet tjekkes, og på loftet er der sat brandsikrede vægge op. Skidtet er støvsuget op af hvælvlommerne på loftet. Rod fjernes. Tjek, tjek og tjek.

Alligevel får branden i Notre Dame katedralen i Paris mandag aften domprovsten ved Haderslev Domkirke til at tage brandsikkerheden op en ekstra gang med medarbejderne. Næste gang der er medarbejdermøde, står brandsikkerheden på dagsordenen, fortæller domprovst Torben Hjul Andersen til TV SYD.

quote

Branden i Notre Dame betyder, at vi skal have lavet en plan for, hvilke genstande, der skal reddes ud af kirken først, hvis en brand skulle opstå.

Torben Hjul Andersen, domprovst, Haderslev Domkirke

- Branden i Notre Dame betyder, at vi skal have lavet en plan for, hvilke genstande, der skal reddes ud af kirken først, hvis en brand skulle opstå, siger Torben Hjul Andersen.

- Vi har ikke en evakueringsplan for vores inventar lige nu, men nu lærer vi af det, der er sket i Paris, siger domprovsten.

Og der er god grund til, at branden i Notre Dame giver stof til eftertanke. Når konfirmationssæsonen er ovre, skal Haderslev Domkirke nemlig have lagt sidste etape af sit nye tag på. Det er formentlig netop i forbindelse med en renovering, branden i Notre Dame opstod.

Man kan godt sikre fredede bygninger

Og der er brug for fokus på brandsikkerheden i bevaringsværdige og fredede huse.

Branden i Paris mandag, får tirsdag Danske Beredskaber, som er de kommunale brandvæseners sammenslutning, til at opfordre til at brandsikkerheden løftes i historiske bygninger.

Der findes 300.000 bevaringsværdige og 9.000 fredede bygninger i Danmark, og ifølge Ritzau er Danske Beredskaber i første omgang gået sammen med ejerne af en række fredede bygninger i foreningen Historiske Huse. 

quote

Selv om en bygning er fredet og bevaringsværdig, kan man godt sikre den på diskret vis med moderne udstyr.

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber

- Vi kan nå rigtigt langt i dialogen med bygningsejerne. Vi lægger op til, at vi via en frivillig dialog prøver at finde nogle gode løsninger på, hvordan vi sikrer kulturarven bedre, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard til Ritzau.

Selv om en bygning er fredet og bevaringsværdig, kan man godt sikre den på diskret vis med moderne udstyr, mener han.

- Man kan godt have et diskret placeret sprinkleranlæg eller en røgdetektor et sted, hvor man ikke ødelægger det æstetiske udtryk. På den måde kan man godt hæve sikkerhedsniveauet og stadig bevare den kulturelle arv.

Ribe Domkirke topsikret ved brand

Det er Ribe Domkirke et godt eksempel på. Modsat Haderslev Domkirke, som ikke har sprinkleranlæg, så har Ribe Domkirke sprinklere i både tårnet og i selve kirkerummet.

Det er cirka 25 år siden, Ribe Domkirke undergik en omfattende brandsikring. Her blev der sat brandsektioner op i både kirkeskibet og i kirkens tårn, og der er installeret faste brandslanger, fortæller Kjeld Tauman, som er viceberedskabschef i Sydvestjysk Brand til TV SYD.

Derudover har kirken et automatisk brandalarmeringsanlæg (et såkaldt ABA-anlæg), som ved den mindste røgudvikling alarmerer brandvæsnet.

- Jeg vil ikke sige, at det betyder, at kirken ikke kan brænde ned, for alt kan jo ske. Men det er foranstaltninger, som forsinker en brand i at udvikle sig – og som gerne skal kunne slukke en brand allerede inden brandvæsnet når frem, siger Kjeld Tauman.

Sprinkler kan ødelægge lige så meget som ild

quote

Man er altid nervøs brand, når man er ansvarlig for sikkerheden.

Seam Rumley, forvalter, Sønderborg Slot

Ifølge direktør for Museum Sønderjylland, Henrik Harnow, er brandsikkerhed en stor udfordring for museer, som ofte har deres fineste genstande udstillet.

- Derfor har man typisk en værdiredningsplan – det vil sige en plan over hvilke genstande, der skal reddes ud først i tilfælde af brand, siger Henrik Harnow til TV SYD.

Sådan en plan har man for eksempel på Sønderborg Slot, hvor man har valgt ikke at sætte sprinklere op.

- Det skyldes de mange kunstværker, som ikke kan tåle vand. Hvis vi installerer sprinkleranlæg, der går i gang ved brand, så er vi sikre på, at kunstværkerne bliver ødelagt.

Til gengæld er Sønderborg slot i lighed med Ribe Domkirke sikret med ABA-alarm. 400 detektorer sidder rundt omkring på slottet – også her alarmeres brandvæsnet direkte.

- Man er altid nervøs brand, når man er ansvarlig for sikkerheden, siger Sean Rumley, som er forvalter på Sønderborg Slot.

Også Koldinghus - som brændte i 1808 - er sikret med ABA-alarm.

- Vi er lige så gearede, som alle andre, der har et værdifuldt bygningsværk at passe på - men måske er det alligevel lidt anderledes på Koldinghus, fordi vi har den her særlige historie, at vi selv har haft en brand, som har formet stedet, siger Janus Møller Jensen, som er Museumsdirektør på Koldinghus til TV SYD.