Efterskole - kun for rige børn

Efterskolerne risikerer at blive en ghetto for børn af velstående forældre, hvis regeringen gennemfører planlagte besparelser på 500 millioner kroner. Det mener både efterskoler, forældre og en række politikere. 

Efterskolerne har aldrig været mere populære end nu. 28.500 unge går lige nu på efterskole, og for mange er et år på efterskole en oplevelse for livet - en oplevelse præget af et trygt fællesskab og begreber som hensyn, tolerance, hjælpsomhed og medansvar.

Søndag holdt landets efterskoler åbent hus - og det store samtaleemne  var de kommende besparelser.

Mange forældre må imødese ganske store ekstra udgifter, hvis den unge skal på efterskole - mellem 15 og 20.000 kroner for et 10 måneders ophold.

De penge skal altså lægges oven i den typiske betaling på mellem 30.000 og 40.000 kroner for et ophold.

TV SYD besøgte søndag Ølgod Efterskole - se reportagen kl. 19.30, hvor Vi også får en kommentar fra Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.