Ejendomsmæglerne tror på højere huspriser i 2015

Et flertal af landets ejendomsmæglere forventer at huspriserne kommer til stige i løbet af 2015.

Skal man tro på den seneste tendensundersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, så bliver 2015 året hvor priserne på både huse og ejerlejligheder i Region Syddanmark, kommer til at stige.

I undersøgelsen svarer 60 procent af de adspurgte ejendomsmæglere i Region Syddanmark, at de forventer en prisstigning fra 1 kvartal og frem til 4 kvartal i 2015.

Samtidig tror 62 procent af ejendomsmæglerne, at liggetiden i løbet at 2015 bliver lavere.

2014 har budt på flere handler bl.a. på grund af den lave rente og da renten den er faldet yderlige, så forventer ejendomsmæglerforeningen, at der kommer endnu mere gang i markedet og at priserne altså vil stige.