En kvart million sydjyder bliver hjemme

Bliver stemmeprocenten til valget i morgen den samme som i 2009, vil næsten en kvart million vælgere i morgen blive hjemme.

65,8 procent af vælgerne gik i stemmeboksen til kommunalvalget for fire år siden. Det var den laveste valgdeltagelse i 35 år.

Det er nu blevet offentliggjort, hvor mange der er stemmeberettigede, i de 15 kommuner TV SYD dækker. Ikast-Brande Kommune er med her.

688.781 potentielle krydser er, hvad politikerne har kæmpet om den sidste lille måneds tid. Men hvis stemmeprocenten fra 2009 holder, vil 235.563 krydser ikke blive sat.