Energi-forlig skaber masser af jobs

Dagens energiforlig i Folketinget betyder masser af arbejdspladser til både Esbjerg, Haderslev og Tønder.

Energiforliget sætter gang i en ny vindmøllepark på Horns Rev i Nordsøen ud for Esbjerg.
For Esbjerg-området er det afgørende. Allerede tilbage i januar måned bad Esbjergs borgmester Johnny Søtrup partiet Venstre om at indgå forlig og dermed være med til at sikre beskæftigelsen i området. Bønnen er hørt og dermed kan Esbjerg-området få del i de mange nye arbejdspladser, der er på vej i Nordsøen de kommende år.

I Haderslev er Sønderjysk Landboforening og det tyske energiselskab E.ON klar til at opføre et nyt stort biogasanlæg. Begge parter ventede på energiforliget.

I Tønder har lokale kræfter længe arbejdet med at udvikle Bio Energipark Tønder:
- Det er en god dag for os. Energiforliget var det, der skal til for at kan komme videre og på sigt skabe 60 nye arbejdspladser i Tønder-området, siger Peter B. Nissen fra Bio Energipark Tønder til TV SYD.