Få styr på konflikten

Børnehaver, skoler, borgerservice, plejecentre, gymnasier og mange andre offentlige arbejdspladser kan gå i strejke fra den 4. april. Her er din guide til den kommende konflikt.

Mange vil blive påvirket af en storkonflikt, hvis offentlige ansatte går i strejke den 4. april, som lønmodtagerne har varslet.

Om tre uger kan størstedelen af landets kommuner, alle regioner og staten blive ramt af storkonflikt, efter overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere den 27. februar brød sammen. Strejker de offentligt ansatte, eller bliver de udsat for lockout af arbejdsgiverne, vil størstedelen af danskerne blive påvirket.

Hvem bliver påvirket af strejke i Syd- og Sønderjylland?

Hvis de offentligt ansatte vælger at strejke, vil det især påvirke børnefamilierne og de ældre.

Blandt de kommunalt ansatte er det blandt andet pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, social- og sundhedspersonale på Syd- og Sønderjyllands skoler, børnehaver og plejecentre, der bliver påvirket.

Her kan du se, hvilke områder Kommunernes Landsforening foreløbig har modtaget varslinger for fra fagorganisationerne.

Mulige afslutninger på en konflikt:

  • Arbejdsgivere og lønmodtagere bliver enige om et forlig.
  • Den uafhængige forligsmand fra forligsinstitutionen kommer med et forlig, som begge parter kan acceptere.
  • Regeringen stopper konflikten ved at lave et lovindgreb.

Blandt regionerne er det især administrations- og plejepersonale på sygehuse og i psykiatrien, der har varslet konflikt. Flere planlagte indlæggelser, behandlinger og operationer på sygehusene er allerede blevet aflyst.

Blandt statslige arbejdspladser er det blandt andet gymnasier, styrelser, politi, domstole, Skat og Banedanmark, der har varslet konflikt.

Her har HK-ansatte i staten varslet konflikt.

Her har Dansk Magisterforening varslet konflikt.

På landsplan har de faglige organisationer for kommuner, regioner og stat varslet strejke for 110.000 medlemmer. Tjenestemænd, nogle ledere og ansatte, hvor der er behov for et nødberedskab, er ikke omfattet af konflikten.

Under strejken modtager de omfattede medarbejdere ikke løn fra deres arbejdsgivere, men fra fagforeningernes strejkekasser.

Lockout

Udover lønmodtagernes mulighed for at strejke fra den 4. april, har arbejdsgiverne også et værktøj for at få at få løst konflikten.

Begynder de offentligt ansatte at strejke, har arbejdsgiverne mulighed for at lave en lockout. Indtil videre har arbejdsgiverne og staten varslet, at 440.000 offentlige ansatte vil blive sendt hjem fra deres job uden løn. Dermed bliver fagforeningerne tvunget til at udbetale mere fra deres strejkekasser, og fagforeningerne kan på den måde blive tvunget tilbage til forhandlingsbordet.

Tidslinje for konflikten:

  • 12. december: Arbejdsgiver og lønmodtagere udvekslede krav til overenskomsten 2018.
  • 30. december: Overenskomstforhandlingerne starter.
  • 27. februar: Forhandlingerne mellem de to parter bryder sammen.
  • Primo marts: FOA, HK og andre fagorganisationer varsler strejke.
  • 7. marts: Staten, regionerne og kommunerne varsler lockout.
  • 1. april: Den nye overenskomst skulle være trådt i kraft.
  • 4. april: Ansatte i kommuner, regioner og stat har mulighed for at strejke.
  • 10. april: Arbejdsgivere har mulighed for at starte lockout af 440.000 offentlige ansatte.

Den danske model

Hele forhandlingssystemet bag den overenskomst, der nu kan ende i en konflikt, er en del af Den danske Model. Dette udtryk dækker over en rækker regler for, hvordan blandt andet konflikter mellem arbejdsmarkedets tre parter, arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, skal løses.

Den danske model adskiller sig fra andre lande, hvor der ikke er samme grad af frivillighed mellem parterne. Blandt andet er der i forhold til nogle andre EU-lande ikke nogen lov om mindsteløn. Mulighederne for at strejke og lave en lockout skal i stedet motivere parterne til at blive enige om en overenskomst.