Færre syd- og sønderjyder blev i 2015 udsat for hjemmerøveri

Antallet af anmeldelser for hjemmerøveri faldt i 2015 til 14 i Syd og Sønderjyllands Politikreds.

Tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi viser, at risikoen for at blive udsat for et hjemmerøveri er faldende.

Siden 2010, hvor der blev anmeldt 33 hjemmerøverier, er der sket mere end en halvering i forhold til 2010, hvor antallet var på sit højeste.

-Det er meget glædeligt og det hænger sammem med, at antallet af indbrud også er kraftig faldende i Syd og Sønderjylland, siger Kaj Nielsen, der er politiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet har siden 2008 opgjort tallene for hjemmerøverier og de dækker både røveri mod person i egen bolig og røveri -særlig farlig- mod person i egen bolig.

 

Se tallene for antallet af hjemmerøverier i Syd og Sønderjyllands Politikreds:

2008 16
2009 22
2010 33
2011 27
2012 23
2013 19
2014 15
2015 14