Fartforøgelserne er en del af et 3-årigt nationalt forsøg, hvor der skal være højere hastigheder på i alt 10 landevejsstrækninger.
Lars Barfoed har nu givet bemyndigelse til, at hastigheden på de 10 strækninger kan hæves.
I Syd- og Sønderjylland gælder det strækningen mellem Kolding og Tønder samt strækningen mellem Grindsted og Korskro og stræningen mellem Sønderborg og Fynshav. Alt i alt 42,5 kilometer.
I stedet for de tilladte 80 kilometer i timen, skal det nu være lovligt at køre 90 kilometer i timen.
Det er nu op til Politiet og Vejdirektoratet formelt at vurdere, hvornår og hvordan hastighedsforøgelsen skal finde sted.
Projektet vil formentlig blive sat i gang i løbet af foråret.