Flere ledige i Region Syddanmark

De nyeste ledighedstal viser, at antallet ledige steg med 600 personer fra september til oktober.

Dermed er der 20.450 nettoledige i Region Syddanmark i oktober 2010. I forhold til oktober sidste år er der dog sket et fald på 1,9%.

Hvis antallet af aktiverede tælles med, steg ledigheden med 1.800 personer i det seneste år, en stigning på 5,9%. Dermed er der 33.100 såkaldte bruttoledige i Syddanmark i oktober.

Det seneste års stigning i aktiveringsomfanget er årsagen til at den registrerede ledighed og bruttoledigheden bevæger sig i forskellig retning. Personer i aktivering tæller ikke med i den registrerede ledighed ? og dermed vil en stigning i aktiveringsomfanget alt andet lige medføre et fald i den registrerede ledighed.