Flere og flere arbejdsløse

Arbejdsløsheden brager fortsat i vejret herhjemme, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I Syddanmark er der nu 25.700 ledige. Det svarer til 3,7 procent.

Rammer især mandefagene

Krisen går ud over begge køn, men er værst i mandefag. 
Der er meget stor forskel på, hvordan ledigheden har formet sig i kommunerne fra november 2008 til november 2009. Det er primært de store kommuner, der har størst stigende ledighed, men alle kommuner i Syddanmark har store stigninger.

Varde og Billund i top

Med en ledighedsprocent på 2,8% af arbejdsstyrken, har Billund og Varde den laveste ledighed i regionen.
Ledigheden i Syddanmark ligger på samme niveau som resten af Danmark. De 3,7 procent af arbejdsstyrken er det samme som landsgennemsnittet. 

Stiger fortsat

Sådan er ledigheden steget i Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik.
Sådan er ledigheden steget i Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik.

De seneste tal er fra november 2009. Beskæftigelsesregionen forventer at ledigheden vil stige yderligere gennem vinteren og ind i dette år. Ledigheden er steget markant de sidste 12 måneder. Men mindre det sidste halvår af 2009 end i det første halvår.

122.700 arbejdsløse

På landsplan måtte hele 5000 danskere stille sig om bag i arbejdsløshedskøen i november måned. Siden sommeren 2008 er antallet af arbejdsløse vokset med i snit 4500 personer hver måned. I november 2009 nåede det samlede tal op på 122.700 arbejdsløse.