Flere på kontanthjælp

Fredericia er en af de kommuner, der har flest borgere på kontanthjælp, nemlig 10.200, men Esbjerg er også godt med.

Over hele landet er antallet af kontanthjælps-modtagere steget med 6600 personer det seneste år. Der er flest i Lolland Kommune, hvor 7,3 procent af borgerne - eller over 11.000 - er på kontanthjælp. Men lige efter følger Fredericia og Albertslund, som begge har næsten 8.000 modtagere af kontanthjælp.

Også Esbjerg er belastet af kontanthjælp, som bliver udbetalt til næsten 8.000 personer.

Flere får kontanter

Hvis man derimod tager til Nordsjælland er der langt mellem kontanthjælps-modtagerne i Allerød og Gentofte kommuner, hvor andelen er mindst. Her modtog under to procent af befolkningen kontanthjælp i december.

På landsplan modtog 158.300 personer kontanthjælp i december. Det er 6600 flere end i samme måned året før, og det svarer til en stigning på 4,3 procent.

Den samlede regning for kontanthjælp og lignende offentlig forsørgelse i december lyder på 1,7 milliarder kroner. Dermed er udgiften steget 7,5 procent siden samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.