Flere studerende til provinsen

De unge bliver tiltrukket af det nære studiemiljø og boligsituationen, mener rektor.

Syddansk Universitet har år efter år tiltrukket stadig flere studerende til universitetets afdelinger i Esbjerg, Sønderborg og Kolding.

I dag kom tallene for, hvor mange studerende, der skal begynde på de forskellige videregående uddannelser til september, og SDU kan fremvise en fremgang på 24 procent i forhold til sidste år.

Ialt 4178 unge får lørdag et brev om, at de er optaget på SDU.

- Mange unge lægger vægt på det nære studiemiljø. Jeg tror det tiltrækker flere og flere, at de kan fortsætte det trygge studiemiljø, som de havde i gymnasiet, siger SDU-rektor Jens Oddershed.

Her kan man bo

En anden årsag til, at flere unge vil til provinsen er boligsituationen. Det er noget nemmere - og ikke mindst billigere - at finde en hybel provinsbyerne end fx i København.

Fremgangen i studerende kan findes i alle SDU's studiebyer.