Forældre kører for stærkt ved skoler

Forældre er til fare for deres egne og naboens børn, når de kører børnene til skole i bil. Mange af dem trykker så hårdt på speederen, at de risikerer at få et barn på køleren.

Det viser en opgørelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

I de første uger i det nye skoleår tjekkede politifolkene trafikken ved 100 skoler i politikredsen.

Her er politiets opgørelse:

? 870 bilister blev skrevet for overtrædelser af hastighed

? 90 havde ikke sikkerhedssele på

? 21 havde ikke sørget for, at et barn havde sikkerhedssele på

? 3 viste sig at køre i frakendelsestiden

? 11 brugte håndholdt mobiltelefon

? 3 havde fejl og mangler på bilen

? 73 andre forseelser blev noteret.

Politiet var ude med både fotovogne og lasermålinger.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.