Forår og påske er lig med åbning af turistattraktioner

Legoland og Givskud Zoo og en masse andre forlystelsessteder åbner lørdag for besøgende.

Med henholdsvis 1.7 millioner gæster og 317.000 gæster ligger Legoland og Givskud Zoo i toppen over de forlystelsesparker, der trækker flest gæster i Danmark, og dermed også i det Syd- og Sønderjyske.

Legoland er blandt andet klar med verdens største model af Luke Skywalkers LEGO X-wing Starfighter, som er bygget af mere end 5 millioner LEGO klodser. Den er 3 m høj, har et vingefang på 13 m og vejer mere end 20 ton.

En anden nyhed i Legoland denne sommer er mest for piger. Det er nemlig nu muligt at leje Friends-værelser og komme tæt på og bo som de fem veninder fra Heartlake City.

I Givskud Zoo kan gæster opleve den største dinosaurudstilling nogen sinde i Danmark.

40 forskellige dinosaurer i naturlig størrelse - fra den kødædende Tyrannosaurus rex til den tonstunge Triceratops.

Og hvis man ikke er skræmt væk er de store brølende og livagtige kæmper, er det muligt at gå på opdagelse i dinosaurerfosiler.

I top ti over de mest besøgte turistattraktioner ligger også Aquadome - Lalandia Billund.

 

Turistattraktioner i Syd- og Sønderjylland