Første point til Esbjerg

Esbjerg var i aftes på besøg hos Brøndby, der måtte dele pointene med gæsterne.

Det lignede ellers en gentagelse af alle de andre kampe, som Esbjerg har spillet i denne sæson.

For efter bare fire minutter måtte Esbjergs Lukas Hradecky hente bolden ud af eget net, da Mikkel Bischoff scorede til 1-0.
Herefter var det Brøndby, der sad på kampen.

Men i stedet for en yderligere Brøndby-scoring, var det Jesper Lange, der i det 65. minut kunne udligne for vestjyderne.

Og da der ikke blev scoret flere mål, kunne Esbjerg fejre deres første point i fem kampe.

To gange Spelmann

I det sønderjyske var pointfordelingen en anden, da OB viste deres store styrke og sikrede sig en sejr på 3-1.

De tre OB-mål blev scoret i løbet af en halv time, og så kunne en reducering på straffe af SønderjyskE ikke hjælpe meget.

Anderledes succes havde Horsens i Silkeborg, da Den Gule Fare vandt sæsonens anden kamp med en 2-1 sejr over Silkeborg.

Silkeborg kom ellers foran 2-1 på et straffespark sat ind af Rajko Lekic, men med to scoringer af Martin Spelmann kunne Horsens sætte tre point ind på konotoen.