Fremragende tider for minkavlerne

Minkavlere har fantastiske tider. Priserne på minkskind sætter nye rekorder.

De danske minkavlere havde indstillet sig på, at toppen nok var nået med rekordsæsonen 2010/11.
Men det har vist sig helt forkert. Efterspørgslen på minkskind sætter nu ny rekord.

Minkprisen på februar-auktion steg 13 procent til knap 500 kr. pr. skind.

- Det er ikke så ringe endda, siger bestyrelsesmedlem i pelsdyravlernes forening, Henning Christensen, Esbjerg.

Mink er landbrugets næststørste eksportvare, efter grise. Der ekspoteres for 7,6 mia. kr. årligt.