Glatte veje i hele landsdelen

Vejdirektoratet meldte onsdag eftermiddag om sneglatte veje i hele landsdelen.

Kort før middag blev den sønderjyske motorvej spærret i nordlig retning mellem Christiansfeld og afkørslen ved Kolding Syd, da en tysk billist kom på glatis og havnede i grøften. Han måtte skæres fri af varevognen.

Bilisten kom en tur på skadestuen, men han var ikke kommet alvorligt til skade.

Generelt kører bilisterne på motorvejene efter forholdende. Det vil sige med hastigheder under 100 kilometer i timen.