Her er der færrest partier valgt ind i byrådet

Hvis du bor i Billund og Hedensted kommuner, så bor du i de kommuner, som har færrest partier repræsenteret i byrådet.

Billund og Hedensted er de to kommuner, som ved kommunalvalget i 2013 (kv13) fik færrest partier valgt ind i byrådet af de 14 kommuner TV SYD dækker. Begge steder er der fem partier repræsenteret.

I dag er de dog gået fra fem til seks partier i Billund Byråd, da venstremedlemmet Ulrich Kristensen i marts 2017 skiftede til Radikale Venstre, som ikke tidligere var repræsenteret i byrådet. Ulrich Kristensen er ved det kommende valg også spidskandidat for Radikale Venstre.

I Hedensted er der som det eneste sted i de 14 kommuner et mandat i byrådet for Kristendemokraterne. Ved valget i 2013 stillede partiet talstærkt op med hele ni mandater i Hedensted, men kun partiets spidskandidat Birgit Jakobsen kom ind, og hun stiller op til valget igen i år.

I den anden ende af skalaen ligger Vejle, Haderslev og Tønder byråd. Her blev der ved kv13 alle steder valgt otte partier ind i kommunalbestyrelsen. 

For Haderslev og Tønder byråd gælder det, at det lille Slesvigsk Parti også fik mandater valgt ind, og de har i sidste valgperiode siddet på en plads i Haderslev Byråd og hele tre pladser i Tønder. Desuden fik de tre pladser i Sønderborg Byråd og to i Aabenraa Byråd.

11 af de 14 kommuner har en Venstre-borgmester. Kun Sønderborg, Fredericia og Horsens fik ved kv13 socialdemokratiske borgmestre. 

Hvis du endnu ikke ved, hvor du skal sætte dit kryds den 21. november, så tag kandidattesten her.

KOMMUNEAntal partier valgt i 2013
Billund5
Esbjerg6
Fanø6
Fredericia6
Haderslev8
Hedensted5
Horsens7
Kolding7
Sønderborg7
Tønder8
Varde6
Vejen6
Vejle8
Aabenraa7
Region Syddanmark8
Region Midtjylland8