Her er fem punkter, hvor Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige IKKE er enige

Der er flere forskelle end ligheder mellem Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges politik, mener politisk redaktør.

- Det er ikke bare Dansk Folkeparti plus 20 procent – det er fundamentalt forskellige partier.

Sådan lyder politisk redaktør for avisen Danmark, Thomas Fundings, vurdering af forskellene og lighederne mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

For selvom mange fremhæver lighedspunkterne de to partier imellem, så er der en markant forskel på partierne, forklarer Thomas Funding.

- Jeg synes egentlig, at når man gør regnskabet op, så er der flere forskelle, end der er ligheder. På udlændingepolitikken er de meget ens i forhold til, hvad de vil. Men på en lang række andre emner - altså hele den økonomiske politik og velfærdspolitikken - er de grundlæggende uenige og vil noget forskelligt med landet, siger han.

Han mener, det er vigtigt at snakke om forskellighederne de to partier imellem, og derfor er herunder fem punkter – set med Thomas Fundings øjne - hvor DF og Nye Borgerlige adskiller sig fra hinanden.

1. Udlændingeområdet

Thomas Funding:
- De er enige om målet, altså hvor man skal hen på udlændingeområdet. Men vejen hen til målet, det er der, hvor de er uenige. Hvor Pernille Vermund siger, at hun har sine tre ufravigelige ultimative krav (asylstop, udlændinge skal forsørge sig selv og udvisning af udlændinge, der er dømt for en lovovertrædelse, red.), som skal opfyldes, hvis hun skal pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, der har Kristian Thulesen Dahl en mere pragmatisk tilgang. Han siger: ”Vi er nødt til at forhandle, for vi har ikke flertallet selv, og vi skal selvfølgelig presse på, men vi kan kun få det igennem, som vi nu en gang kan få igennem”. Jeg tror, vi vil se, at forskellen på udlændingespørgsmålet primært vil være på midler, mere end det vil være på målet.

2. Offentlig sektor

Thomas Funding:

- Nye Borgerlige er et bund-borgerligt parti hele vejen igennem. Ikke kun på udlændingepolitikken, men også på den økonomiske politik og i forhold til den offentlige sektor. Nye Borgerlige vil have en mindre offentlig sektor. DF vil have en større offentlig sektor. Der er der reel politisk forskel.

3. Økonomisk politik og velfærd

Thomas Funding:

- Nye Borgerlige vil jo over en kant nedsætte skatten på en lang række områder – blandt andet topskatten. Hvorimod DF siger, at de som udgangspunkt også gerne vil sænke skatten. Det er bare ikke DFs førsteprioritet. Det, der er førsteprioritet for dem, er, at den offentlige sektor kan følge med det udgiftspres, der er på den, fordi der kommer flere ældre, og man skal sikre at folk bliver behandlet ordentligt på sundheds- og ældreområdet. Så der er en prioriteringsforskel.  Nye Borgerlige vil gerne bruge penge på skattelettelser, hvor DF siger, at der ikke er råd til det i den kommende valgperiode.

4. Land og by

Thomas Funding:

- Ingen er i tvivl om, at DF i den sammenhæng prøver at slå sig op som landdistrikternes forsvarer. Det er mere interessant, hvor Nye Borgerlige står i det spørgsmål. Mener de også, der er et problem mellem land og by? Og hvad vil de i så fald gøre ved det? Det er jeg personligt ret spændt på at se, hvordan de kommer til at håndtere. Også fordi Nye Borgerlige som udgangspunkt er lidt mere udfordrede i det spørgsmål, fordi DF primært får deres vælgere i landdistrikterne. Nye Borgerlige er nødt til at tale ind i hjerterne på borgerne i det syd- og sønderjyske og andre landdistrikter, mens de har deres anden højborg i det nordsjællandske, som er modparten i den her diskussion mellem land og by. Så der er jeg spændt på, hvordan Pernille Vermund finder balancen.

5. EU

Thomas Funding:

- EU-spørgsmålet er ét, hvor der også er forskel de to partier imellem. Nye Borgerlige vil forlade EU, og DF – det er måske lidt en velbevaret hemmelighed – men de vil faktisk ikke forlade EU. De vil have et meget mindre EU, men de mener ikke grundlæggende, at Danmark skal ud af EU. Så dér er der også en indholdsmæssig klar forskel de to partier imellem.