Her er Syd- og Sønderjyllands mest populære studieby

Den mest populære studieby byder på mere end 60 forskellige uddannelser. Du kan blandt andet uddanne dig til sygeplejerske, lærer, jordemoder, ingeniør eller finansøkonom.

I nat sad flere tusinde unge mennesker og ventede på, at en besked tikkede ind fra drømmeuddannelsen. Spændingen blev udløst ved midnat.

I alt har 7.005 søgt ind på en uddannelse, der ligger i Syd- og Sønderjylland, som deres førsteprioritet. Omkring 6.000 fik deres ønske opfyldt og kan sige ja tak til en plads.

De ti mest søgte uddannelser​​ fordelt på byer:

  1. Sygeplejerske, Vejle, 215 ansøgere (UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole)

  2. Pædagog, Aabenraa, 208 ansøgere (UC SYD)

  3. Designskolen, Kolding, 201 ansøgere (Designskolen)

  4. Pædagog, Esbjerg, 192 ansøgere (UC SYD)

  5. Bachelor of Engineering in Software Technology, Horsens, 184 ansøgere (VIA University College)

  6. Pædagog, Kolding, 184 ansøgere (UC SYD)

  7. Jordmoder, Esbjerg, 179 ansøgere (UC SYD)

  8. Socialrådgiver Vejle, 170 ansøgere (UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole)

  9. Sygeplejerske, Esbjerg, 151 ansøgere (UC SYD)

  10. Lærer, Haderslev, 150 ansøgere (UC SYD)

Tallene er baseret på antal ansøgere, der har uddannelsen som førsteprioritet.

De fire mænd – også kendt som Mennesket ved Havet, den store havn eller Esbjerg fB kan være nogle af de ting, der trækker de kommende studerende til områdets mest populære studieby. Det kan også være Musikhuset Tobakken eller måske bare uddannelsen, der får folk til at søge til Esbjerg. I alt har 1.744 søgt ind. Det er det højeste antal i studiebyerne i TV SYDs sendeområde. Lidt over 1.500 har fået en plads. 

Kolding og Horsens indtager anden- og tredjepladsen på listen over landsdelens mest populære uddannelsesbyer. 1.232 unge har søgt en uddannelse i Kolding, mens 1.151 søgte mod Horsens.

Design er den mest populære uddannelse i Kolding med 201 ansøgere, der havde Designskolen som førsteprioritet. I Horsens havde 184 ansøgere mest lyst til at læse til bachelor of engineering in software technology ved VIA University College.

Du kan se, hvor populær studiebyerne er herunder. Antal ansøgere er baseret på ansøgere, der har valgt uddannelsen som deres førsteprioritet. 

AnsøgereOptagne
Esbjerg1.7441.508
Kolding1.2321.061
Horsens1.1511.046
Vejle638558
Haderslev597361
Sønderborg552405
Aabenraa529542
Jelling492457
Fredericia7064
I alt7.0056.002