Her kan du se selvkørende lastbiler køre forbi i dag

Hvis du vil observere de første automatiske lastbiler på de danske veje, har du chancen onsdag mellem 13.30 og 15.30 på E20 og E45.

Der bliver skrevet historie onsdag, når to automatiske lastvognstog á tre lastbiler suser igennem landsdelen.

Det er første skridt på vej mod førerløse lastbiler, og hvis du placerer dig på en motorvejsbro i TV SYDs sendeområde mellem kl. 13.30 og 15.30.

Latsvognstoget kører fra Sverige til Holland, og de 320 km af den lange tur går gennem Danmark.

Begivenheden er en del af det hollandske EU-formandskabs platooning-event, hvor delvist automatiserede lastbiler kører gennem fem lande. Scania og Volvo deltager hver med tre lastbiler.

Lastbilerne holder automatisk en afstand af 22 meter mellem sig. Normalt er den korte afstand på et halvt sekund sikkerhedsmæssigt uforsvarlig. Men det giver mere plads til andre biler på vejene, sparer på lastbilernes brændstof og forurener mindre. Den første lastbil i konvojen fungerer som "førerbil", som de øvrige lastbiler følger og tilpasser sig efter.

Der sidder chauffører i den bageste lastbiler til at tage over, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kl. 15.30-17.00 på Lyren 1 i Padborg er der mulighed for at sparke dæk. Her kan alle se lastbilerne og møde bilproducenterne og repræsentanter fra myndighederne og transportorganisationerne.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.