Hjertestarterdagen redder liv på færger og museer

Onsdag er det muligt enten at lære noget om at redde liv eller få genopfrisket sine færdigheder med en hjertestarter. Det er international Hjertestarterdag.

Pladask midt i efterårsferien er det officiel Hjertestarterdag. For syvende år i træk inviterer organisationer, foreninger og virksomheder til arrangementer, der klæder børn og voksne på til at redde liv ved hjertestop.

I otte af de 14 kommuner i Syd- og Sønderjylland bliver Hjertestarterdagen onsdag markeret med 15 arrangementer, hvor alle kan lære om genoplivning efter hjertestop. 

Dansk Råd for Genoplivning står bag arrangementet, der er et tilbud i efterårsferien, og det plejer at trække flere end 10.000 danskere til arrangementerne, der finder sted i eksempelvis indkøbscentre, på museer og færger.

På Færgen Fynshav, der sejler mellem Bøjden og Fynshav, vil Hjerteforeningen undervise i hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Det foregår i skibets agtersalon på alle dagens afgange.

I Esbjerg er der tre forskellige muligheder for at blive klogere på hjertestartere. På Fiskeri- og Søfartsmuseet samt i både Esbjerg Storcenter og Broen Shopping. Sidstnævnte sted kan man teste sin viden om genoplivning ved hjertestop og samtidig prøve en hjertestarter og lære hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Behovet for at kunne bruge en hjertestarter er stort, når man tænker på, at 4.000 danskere hvert år rammes af hjertestop uden for et hospital. 

Chancerne for at overleve er fire gange så store, hvis vidner giver hjertelungeredning, før ambulancen når frem. 

Bag Hjertestarterdagen står Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden. Hjertestarterdagen er et initiativ fra EU-parlamentet, der markeres i hele Europa.

15 arrangementer i Syd- og Sønderjylland

Esbjerg:

Hvornår: Kl. 10.00 - 15.00

Hvor: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

Hvem: Hjemmeværnet

 

Hvornår: Kl. 10.30 - 15.00

Hvor: Broen Shopping

Hvem: Rybners Rescue Center Denmark

 

Hvornår: Kl. 14.00 - 19.00

Hvor: Esbjerg Storcenter

Hvem: Beredskabsforbundet Esbjerg

 

Haderslev:

Hvornår: Kl. 10.00 - 16.00

Hvor: Røde Kors Butikken

Hvem: Røde Kors, Haderslev

 

Hvornår: Kl. 14.00 - 16.00

Hvor: Kosmorama

Hvem: Hjerteforeningen

 

Kolding: 

Hvornår: Kl. 13.00 - 16.00

Hvor: Forhallen, Kolding Sygehus

Hvem: Hjertesygeplejersker Lisa Solgaard og Lene Pilegaard

 

Sønderborg:

Hvornår: Kl. 11.00 - 16.40

Hvor: Færgen Fynshav

Hvem: Hjerteforeningen

 

Tønder:

Hvornår: Kl. 10.00 - 14.00

Hvor: Cafe Java

Hvem: Louise Fladmose

 

Hvornår: Kl. 13.30 - 16.00

Hvor: Røde Kors Butikken

Hvem: Røde Kors Bredebro

 

Varde:

Hvornår: Kl. 10.00 - 16.00

Hvor: Sea West

Hvem: Hjemmeværnet

 

Vejen:

Hvornår: Kl. 14.00 - 17.00

Hvor: Vejen Idrætscenter

Hvem: Sygeplejerske Lena Viborg i samarbejde med idrætscenteret

 

Vejle:

Hvornår: Kl. 10:00 - 17:00

Hvor: Givskud Zoo

Hvem: Hjerteforeningen

 

Hvornår: Kl. 10.00 - 16.00

Hvor: Vejle Bibliotek

Hvem: Hjerteforeningen

 

Hvornår: Kl. 10:00 - 15:00

Hvor: Forhallen på Vejle Sygehus

Hvem: Vejle Sygehus

 

Hvornår: Kl. 17.00 - 18.00

Hvor: Super Brugsen Jelling

Hvem: Maiken Jensby​​​