Hold på hat og bagerpose

Der blæser en stiv vind fra vest.

Søndag morgen gælder det om at holde på hatten og posen med bagerens rundstykker. Det blæser med en frisk vind til kuling fra Vesterhavet ind over landet. Rømø har 11 meter i sekundet. På de kanter høres havets brænding mod kysten.

Dagen begynder tør med lidt eller nogen sol, men ud på eftermiddagen skyer det, og til aften kommer der lidt regn her og der. Temperaturer omkring de syv grader. Go søndag.