Hver anden brændte bil er svindel

Hver anden bil, som brænder, er svindel. Det mener landets tre største forsikringselskaber.

Forsikringsselskaberne sender sager om udbrændte biler videre til politiet i stor stil, skriver JydskeVestkysten.

? Når vi sender sagerne videre i systemet, er det fordi der er en stærk mistanke om, at der er noget galt. Det er ikke bare noget, vi slynger ud, vi laver et grundigt forarbejde. Og det viser sig jo så også, at mange af de anmeldelser, vi indgiver, holder vand, siger skadedirektør i TopDanmark, Ole Rasmussen.

Hos Alm. Brand blev samtlige 206 sager om bilbrande undersøgt - og 100 af dem blev overgivet til politiet.

? Alle brændte biler bliver undersøgt, for der er tit noget lusket ved det. En bil, som står parkeret i en skov, går jo ikke pludselig i brand, siger skadechef Brian Wahl Olsen til avisen.

Brian Wahl Olsen tror, at svindelnumrene kan tilskrives finanskrisen:
? De fleste biler på listen er Golf, Polo og Toyota. Det siger mig, at det egentlig er almindelige mennesker, som har en bil, de ikke kan få solgt. Så prøver de at komme ud af det ved at svindle.