Hver tiende har fået sin postkasse sprængt

Nytåret er lig med sprængte postkasser. Næsten hver tiende svarer i en undersøgelse, at de har fået en postkasse sprængt indenfor de seneste tre år.

Undersøgelsen er lavet af TNS Gallup for Gjensidige Forsikring og viser, at ni procent af de adspurgte har fået ødelagt en postkasse indenfor de seneste tre år.

Alligevel er det kun cirka hver anden, der gør noget aktivt for at undgå en ødelagt postkasse.

?Der skal ikke meget til, hvis man vil undgå at ens postkasse bliver splittet ad af fyrværkeri. Derfor undrer det mig faktisk, at så mange undlader at gøre noget,? siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

 

Gør du noget særligt for at undgå, at din postkasse bliver ødelagt i forbindelse med nytår?

Ja, fylder vand i bunden/fylder den med vand 14 %
Ja, afmonterer den 24 %
Ja, låser den 6 %
Ja, jeg gør noget andet 12 %
Nej, jeg gør ikke noget 46 %
Ved ikke 1 %
I undersøgelsen er 1044 repræsentativt udvalgte danskere blevet spurgt.

(Kilde: TNS Gallup)