Hvor mange børn passer hver pædagog i dit område? Se svaret her

Her kan du se, hvor mange børn hver pædagog skal holde øje med i din kommune.

Den nye socialdemokratiske regering vil indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Målet er, at der skal være én ansat til tre børn i vuggestuerne, og i børnehaver skal der én ansat til seks børn. Anbefalinger der matcher dem, der kommer fra BUPL.

Fakta om tallene: 

Danmarks Statisitik har for nyligt offentliggjort normeringstal for 2017. 

BUPL har efterfølgende valgt at regne daginstitutionslederne ud af normeringstallet med en metode anvist af Danmarks Statistik. 

Det er disse data, der er brugt nedenfor. 

 

Tallene er hentet fra BUPL. Se mere her.

 

Kilde: BUPL

Lige nu ser det helt anderledes ud i landets daginstitutioner. Langt de fleste kommuner lever ikke op til det nye mål.

I Syd- og Sønderjylland er der én kommune, der ifølge tallene fra BUPL lever op til minimumsnormeringerne i vuggestuer. I Fredericia Kommune er der 2,8 børn pr. pædagogisk personale. Dermed lever de op til anbefalingen om 3 børn pr. pædagog. Samme kommune har også nok pædagoger i børnehaverne. Her har hver pædagog 5,1 børn at holde øje med, hvor regeringen og BUPL anbefaler max seks. Derudover lever Sønderborg Kommune op til anbefalingerne i børnehaver. Her lyder tallet på præcis seks.

Er du nysgerrig på, hvor mange pædagoger der i gennemsnit er til at passe børnene i daginstitutionerne i din kommune? Det kan du se, nederst i artiklen.

Øverst på kortet kan du vælge, om du ønsker at se tallene for vuggestuer eller børnehaver. Tallet viser, hvor mange børn der er pr. pædagogisk personale. BUPL og regeringen anbefaler, at der er en ansat til tre vuggestuebørn, og en ansat til seks børnehavebørn.

Kilde: BUPL