Hvordan skal din begravelse være?

Flere planlægger deres egen død. Det kan fjerne en byrde fra de pårørende, når man en dag skal herfra.

Har du tænkt på den dag, hvor du skal herfra?

Sådanne tanker er der nemlig mange andre, der går med. Har man nogle særlige ønsker, kan man tale med sin lokale bedemand og få udarbejdet 'Min Sidste Vilje'.

Det er en attest, hvor man kan tilkendegive sine ønsker til sin begravelse. Her man kan blandt andet skrive, om man vil begraves eller bisættes.

En, der har planlagt sin egen begravelse, er Pernille Gaarde. Hun fik konstateret uhelbredelig kræft i vævet omkring tarmen i august 2017. Det er også det, man kalder bløddelssarkom.

- Det er ikke hvis jeg dør af det, der bliver snakket om, men når jeg gør, fortæller Pernille Gaarde.

Nemmere for de pårørende

En af de bedemænd, der tilbyder 'Min Sidste' Vilje', er Claus Madsen, der er bedemand hos Grindsted-Billund Begravelsesforretning. Han fortæller, at man kan gøre livet lettere for sine pårørende, hvis man forholder sig til sin død.

- Vi har over 200 viljer registreret på CPR-nummer. Så kan man have det liggende, så man ikke belaster familien med alle mulige valg, når man dør. En dag skal vi herfra, og så skal der tages stilling til, om man vil begraves, eller bisættes i de ukendtes. Så siger den afdøde, hvordan de vil have det klaret, siger han.

Claus Madsen fortæller, at man også kan sætte penge af til en konto, hvis man vil begraves.

- Det gør det nemmere for de pårørende både praktisk og økonomisk. Vi har 50, der har en separat konto til deres begravelse. Nogen sætter 10.000 kroner af. Vi har sågar nogle, der har sat 70.000 af, siger Claus Madsen.

Begravelser kan nemlig være en bekostelig affære. Alene gravstederne kan ligge mellem 0 og 10.000 kroner. Typisk koster en begravelse omkring 50.000 kroner. Prisen anhænger af, om man vil begraves eller bisættes, hvilken kiste man vælger, og hvilken gravsten man vælger osv.

En stigende tendens

Claus Madsen oplever en kraftig vækst i antallet af sidste viljer. Han fortæller, at det blandt andet har at gøre med den måde, vi bor på i dag.

- Familier bor ikke længere lokalt. Der kan være spittelse. Ens børn kan være flyttet til forskellige steder i verden. Vi taler ikke sammen så meget mere ansigt til ansigt. Vi taler blandt andet over Skype, og der taler man ikke typisk om de her ting. 

- Den ene søn kan ville det ene og den anden noget andet, så bliver det nemmere, hvis man selv tager stilling, siger Claus Madsen.

En anden bedemand, der også oplever et stigende antal sidste viljer, er Martin Good, der er bedemand hos Vesteregnens Begravelsesforretning i Tønder.

- Der er en stigning, men det svinger dog også fra år til år, siger Martin Good.

Sidste viljer i alle aldre

Døden behøver dog ikke stå lige for døren, før man laver sin sidste vilje. Uvisheden over, hvornår man skal herfra, kan gøre, at nogle overvejer, hvordan de skal herfra.

- De yngste er 40 år gamle. De får lavet sidste viljer i forbindelse med, at de får børn, så børnene ikke skal forholde sig til det. De fleste får det dog lavet, når de er mellem 60-70 år, siger Claus Madsen.

Sådan får man lavet sin sidste vilje

Skulle man have lyst til at få lavet sin sidste vilje, så skal man kontakte en bedemand, fortæller Claus Madsen.

- Rent praktisk sætter vi os ned over en kop kaffe, og så gennemgår vi skabelonen med 'Min Sidste Vilje'. Man skal blandt andet beslutte, om man vil begraves eller bisættes, og hvilken gravsten man vil have, siger Claus Madsen.

Se, hvilke spørgsmål man skal svare på i 'Min Sidste Vilje'.