I dag begynder arbejdet på den ny motorvej

Første spadestik blev taget til Kliplev-Sønderborg motorvejen.

Motorvejen bliver 26 km lang.
Spadestikket blev taget ved Kliplev.

Motorvejen har længe været et ønske fra erhvervslivet og borgerne i området.
Det er Kliplev Motorway Group, der står for byggeriet.

Der er tale om et historisk byggeri: For første gang er der private penge med i et motorvejs-byggeri.
Tilmed går det hurtigt: Efter planen skulle motorvejen stå klar i 2013-14. Men folkene bag byggeriet forventer, at motorvejen allerede er klar i 2012.

Det var transportminister Hans Christian Schmidt, der tog det første spadestik.