Næste år vil endnu flere elever søge ind på en erhvervsuddannelse.
Sådan lyder den optimistiske forudsigelse fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), der i sidste uge fik en stak analyser og opdaterede tal om, hvordan det går med at nå det politiske mål om flere elever på erhvervsskolerne.
Umiddelbart ser det ellers ikke ud til at gå så godt.
Siden politikerne i 2014 reformerede erhvervsuddannelserne og blandt andet indførte et adgangskrav på karakteren to i dansk og matematik, er søgningen faldet.
Og en af de analyser, ministeren fik i sidste uge, indleder med at slå fast, at målsætningen om, at 25 procent af en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, næppe bliver nået.
- Det tager nogle år at få ryddet op
- I en årrække har man undervurderet erhvervsuddannelserne. Og det tager nogle år at få ryddet op efter det, siger Merete Riisager.
- Det er synd for de mange unge, som er gået glip af en erhvervsuddannelse. Men vi kan se nu, at kurven er knækket.
Analyserne har givet Riisager idéer til, hvad der skal ændres.
Og det er faktisk ikke de store herresving, der er brug for, mener hun. De unge ønsker begejstring for fagene og tæt kontakt til erhvervslivet.
- De vil gerne møde dygtige undervisere, der kommer direkte ude fra virkeligheden. De vil møde mester. Hvis de er i gang med at blive kok, vil de møde en kok fra en restaurant, der ved, hvad der rører sig, siger Merete Riisager.
- Vi skal bygge videre på de spor, der allerede er sat. Ellers risikerer vi at ødelægge noget af det, vi kan se er virkelig velfungerende.
Adgangskrav fjernes ikke
Derfor har ministeren heller ikke tænkt sig at afskaffe adgangskravet. Og hun vil heller ikke fravige målet om, at en fjerdedel af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. I år søgte 19 procent ind.
- Der er for mange unge, der kommer gennem gymnasiet med et resultat, der gør, at de ikke rigtig kan bruge deres hue til noget. Men omvendt står der nogle muligheder åbne på erhvervsuddannelserne, siger Merete Riisager.
Ministeren præsenterer sit udspil til erhvervsuddannelser 13. september. Først da vil hun sige noget om økonomien i regeringens forslag.
- Det er klart, at ressourcer også betyder noget. Det skal vi også adressere i vores udspil. Men det handler også om de strukturer, vi har omkring de unge, siger hun.
- De skal have lyst til at blive en del af den ungdomskultur, der er. Og de skal se, hvordan de kommer videre bagefter i arbejde eller eventuelt videre uddannelse.
Så mange søger ind på erhvervsskoler
Målsætningerne for reformen er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I 2030 skal det være 30 procent. Flere elever skal gennemføre, og frafaldet skal reduceres.
Men det er ikke gået helt, som politikerne håbede. Her er de nyeste tal:
- Tilgangen til erhvervsuddannelserne er samlet set faldet fra 62.100 elever i skoleåret 2013/2014 til 50.400 elever i skoleåret 2016/2017. Det svarer til et fald på 19 procent.
- Det skyldes i vidt omfang karakterkravet, vurderer Undervisningsministeriet.
- Der er til gengæld flere elever, der begynder på eux, der er en erhvervsuddannelse, hvor man også får et gymnasialt niveau.
- Frafaldet på grundforløbet er samlet set faldet fra 27 procent før reformen til 20 procent efter reformen.
- Andelen af 9. og 10. klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, når de forlader grundskolen, er faldet fra 32 procent i 2000 til 19 procent i 2018.
- I samme periode er andelen, der søger en gymnasial uddannelse, steget tilsvarende.
Kilde: Undervisningsministeriet
