I næste uge – vender sommervarmen tilbage

Og ikke nok med det: Meteorologerne forventer, at der kommer mindre regn i august end normalt.

Vejrudsigten for Syd- og Sønderjylland lyder på typisk dansk sommervejr de kommende mange dage: Lidt sol, lidt regn og temperaturer på 18-20 grader.

Men i næste uge – i hvert fald sidst på ugen – skulle temperaturerne komme op på 25 grader og derover, spår DMI.

Det fortsætter en uges tid, hvorefter det bliver mere normalt sommervejr igen.

August som helhed bliver dog lidt varmere end normalt, forudser DMI. Og lidt tørrere.

September og oktober bliver sandsynligvis lidt lunere end normalt og med perioder, hvor vejret bliver tørt og stabilt, som meteorologerne formulerer det.