Isen er tyk - men stadig farlig

Selvom det har været hård frost i længere tid, er det stadig farligt at færdes på isen. I flere kommuner er det forbudt.

På trods af længere tids hård frost er det stadigt farligt at gå ud på isen.
Flere steder er det forbudt. Det gælder eksempel i Esbjerg og Vejle kommuner.

I Esbjerg måler de dagligt, men færdsel på isen bliver tidligst tilladt i weekenden.

I Vejle kommune er det forbudt at færdes på isen, selvom der ikke er sat advarselsskilte op ved søerne.

Men det er især farligt at gå ud på isen på Børkop Mølle Sø, Engelsholm Sø, Fårup Sø, Knabberup Sø, Kulsø, Kvak Mølle Sø, Mølholm Dammen, Nedersø, Rands Fjord, Rørbæk Sø og den nord- og østlige del af Kongens Kær, skriver kommunen i en pressemeddelelse.