Jobfest i Syd- og Sønderjylland

Håndværkerfradrag giver udsigt til knap 1400 nye job i Sydjylland.   

Dansk Byggeri i det sydjyske glæder sig over udsigten til mere arbejde efter regeringens aftale om en plan, som giver fradrag for håndværkerudgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde
  
Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at den netop vedtagne BoligJobplan over de næste tre år vil skabe 1370 nye job inden for bygge- og anlægsbranchen i Sydvest- og Sønderjylland.

- Aftalen vil få stor betydning for byggebranchen i de kommende år. Der vil blive sat gang i mere renovering og vedligeholdelse af boligerne. Og det giver jobs til branchen, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydvestjylland.

Se hvad du kan få fradrag for her