Julebranderten varer længe...

Julen varer længe - og det gør en brandert også. Hver tredje bilist undervurderer, hvor lang tid det tager at forbrænde alkohol.

Dermed risikerer mange at køre spritkørsel, når de kører til bageren dagen efter julefrokosten.

Tager længere tid

En helt ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser, at omkring 30 pct. af bilisterne tror, at alkohol forbrænder hurtigere i kroppen, end den i virkeligheden gør.

- Mange tror fejlagtigt på myten om, at det kun tager en time at forbrænde én genstand. Men alle, som vejer mindre end 100 kilo, bruger længere tid på at forbrænde alkohol. Jo mindre man vejer, jo længere tid tager det at få alkoholen ud af kroppen - helt op til to en halv time per genstand, siger Pernille Ehlers, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Kampagne

Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at man maksimalt drikker en genstand, når man skal køre. Hvis man har været til fest og fået meget at drikke, så bør man lade bilen stå i hvert fald indtil næste eftermiddag.

I forbindelse med julen og de mange julefrokoster har Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med TrygFonden, Politiet, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Kommunerne i Danmark sat gang i kampagnen ?Rigtige Venner hjælper hinanden sikkert hjem?. Den kører hele december måned.

Så lang tid tager det

Så lang tid tager det at blive ædru:
Ved en familiefest, der varer fra kl. 19.00 til kl. 3.00, drikker en mand på 80 kg i alt 14 genstande.
■Velkomstdrink = 1 genstand
■Forret = 2 genstande
■Hovedret = 3 genstande
■Dessert = 1 genstand
■Kaffe = 1 genstand
■Efter middag frem til natmad = 6 genstande
■I alt = 14 genstande
FOREBYG: Sådan hjælper du dine venner sikkert hjem
■Aftal allerede når festen starter, hvem der kører hjem
■Servér spændende drinks uden alkohol til dem, der skal køre
■Tilbyd overnatning på forhånd eller arranger transport til gæsterne
REAGÉR: Sådan stopper du din fulde ven i at sætte sig bag rattet
■Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører
■Forsøg at tale ham /hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne
■Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
■Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
■Tilbyd overnatning
■Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
■Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114
Husk: Hvis du forhindrer en person i at blive spritbilist, gør du ham eller hende en meget stor tjeneste.
I løbet af de otte timer, festen varer, har han forbrændt 6,4 genstande. Han går hjem og sover fem timer, hvor han forbrænder yderligere 4 genstande.

Næste morgen kl. 8 tager han bilen til bageren for at hente rundstykker. Der har han stadig cirka 3 genstande tilbage i blodet, hvilket svarer til en promille på 0,79. Manden er nu spritbilist!