Jysk Fynske Medier køber Midtjyske Medier

Jysk Fynske medier køber hele eller dele af Midtjyske medier af belgiske De Persgroep, [url=http://finans.dk/finans/erhverv/ECE7949600/De-Pers-s%C3%A6lger-en-del-af-Berlingske-koncernen-til-Jysk-Fynske-Medier/?ctxref=fpfinans]skriver Finans.dk[/url] torsdag middag.

Jysk Fynske Medier dækker hele Region Syddanmark samt området op til Brande og Skanderborg. Til Jysk Fynske Medier hører blandt andet Jydske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad og Fyens Stiftstidende samt flere radiostationer (VLR og Skala) og lokalaviser.

Ifølge Finans.dk køber Jysk Fynske medier nu Midtjyske medier, der dækker hele Midtjylland. Midtjyske Medier tæller blandt andre Lemvig Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer og Århus Stiftstidende.

Midtjyske Medier er en del af Berlingske, der ejes af belgiske De Persgroep. De Persgroep har tidligere afvist at dele af Berlingske skulle være til salg.

Salget af Midtjyske Medier bliver ifølge Finans.dk offentliggjort senere på dagen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, men han træffes først senere.

Hvis salget er en realitet kommer Jysk Fynske medier til at dække hele Fyn og det meste af Jylland.

link