Kæmpesucces for Sofari

Flere end 4000 mennesker brugte søndagen på at se på økologiske grise.

Årets Sofari ? hvor man kan besøge økologiske svinebønder ? var en stor succes.

De 4.000 er dobbelt så mange som sidste år.

- Det er fantastisk, at så mange danskere har lyst til at bruge en søndag på landet og få indsigt i de kvaliteter, den økologiske produktion rummer, siger Hanne Børsch, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og projektleder på Sofari.

- Den personlige historie er vigtig. Når folk får sat ansigt på landmanden og mulighed for at stille spørgsmål, bliver det pludselig tydeligt, at der er mennesker bag, og at det virkelig fører til noget, hvis man køber økologisk kød, siger Hanne Børsch.

 

 

Sofari er en søndag, hvor alle kan få lov at opleve det økologiske griseliv og få mere viden om, hvad der kendetegner økologisk svineproduktion.

 Foreningen for fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) ? en sammenslutning af økologiske svineproducenter - arrangerer dagen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland og Økologisk Landsforening.