Kolde gys til politikere

Til dagens politiske debat i Fredericia skulle der medbringes badetøj, håndklæde og badesandaler.

Politik og vinterbadning ? måske et umage par, men ikke i dag i Fredericia. SF's folketingskandidat fra byen, Gunver Majgaard, havde i dag opfordret sine politiske kolleger til en forsmag på valgkampen ? og en tur i de kolde bølger. 

Dagens debat drejede sig primært om sundhed og overvægt blandt danskerne ? et fremherskende problem, der kan afhjælpes med sunde vaner som for eksempel motion og vinterbadning.

Derfor debatterede folketingskandidater fra Fredericia i dag afgifter på sukker, slik og sodavand. Men selvom det var de søde sager, der var dagens syndere, så blev der alligevel serveret varm kakao til de forfrosne politikere, der var friske nok til at tage en kold dukkert.