Kommuner får millioner til flygtningeboliger

Flere af de kommuner der har akut brug for boliger til flygtninge, får nu økonomisk hjælp, så der kan skaffes flere familieboliger.

Esbjerg, Kolding og Horsens er blandt de kommuner i Syd- og Sønderjylland, der får tilført flest penge fra den pulje, som Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet i dag har fordelt penge fra.

Pengene skal være med til at løse det problem, som mange kommuner lige nu står med, hvor det er vanskeligt at finde tilstrækkeligt med boliger til de flygtninge, som kommer ud til kommunerne.

Pengene kommer fra en pulje på 640 millioner kroner, som blev etableret efter en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

I alt 9 kommuner her i TV SYDs sendeområdet har fået tildelt penge til flygtningeboliger.

 

Se her hvor mange penge kommunerne har fået

Esbjerg                    13.945.897

Kolding                    12.262.745

Horsens                   10.000.000

Vejle                           9.175.500

Sønderborg            8.284.849

Vejen                          5.963.183

Billund                       3.387.088

Aabenraa                 3.000.000

Varde                         2.908.500