De fleste kommuner har sat ejendomsejeres gebyr til rottebekæmpelse op. Det opkræves sammen med ejendomsskatten.
I Kolding Kommune er gebyret for eksempel blevet fordoblet fra 20 til 40 kroner årligt ved en ejendomsværdi på en million kroner.
Kommunens udgifter til rottebekæmpelse er også fordoblet fra 1,5 til tre millioner kroner.
Det fordyrer indsatsen, at den kemiske krigsførelse mod rotter efterhånden bliver virkningsløs, da rotterne i stigende omfang bliver resistente over for rottegift, de såkaldte antikoagulanter.
Rotter kan bekæmpes med elektroniske fælder, men ellers gælder det om at forhindre, at rotterne kommer ud af kloakkerne.
For eksempel er det blevet et krav, at der ved kommunale institutioner og kommunale udstykninger installeres rottespærrer i afløbssystemerne.
I kommunernes rotteplaner satser de også på, at defekter i kloakker og afløbsinstallationer udbedres straks.
Den enkelte husejer har pligt til anmelde rotteangreb til kommunen.
Her er nogle sikre tegn på besøg af rotter:
og svinestald.
De efterlader sorte eller brune ekskrementer. De er cylinderformede, ca.
6 mm tykke og 17 mm lange og spidser til i den ene ende.
Uden for huset kan huller i jorden nær dæksler og husets fundament
skyldes rotter. De kan også underminere fliser og asfalt.
Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Se
efter friske, afgnavede træspåner.
Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn
på rotter. Det kan dog også være mus, husmår eller andre dyr. Men er
der hvin og skrig, er det næsten sikkert rotter.
